ÅHH... ENDELIG F E R I E !!!
Sidder i Klaksvig med Fru Brogaard. Vi har lige nydt et par havørreder, ristet over den sagte ild fra aftenbålet...
E.B.
Østergaard
[Tiger kalder Zebra: Mangler striber!]
Her har I mig tilbage…
Der er sket frygtelige ting siden sidst. Konsulatet er brændt af, og Brogård er forsvundet! (Han skulle ned efter cigaretter, og vi har ikke set ham siden!). Vi sidder nu i tranlampers skær i det norske konsulats kælder, og jeg er alene med Fru Brogård i Bruno Seires. Ikke ligefrem en tango på roser, kan man roligt sige...! Og Mirla Nielsen-sagen har vi måttet opgive, i hvert fald stille i bero. Alt er brændt af. Mere om det senere…
Konsul Holm har forbudt mig - og foreholdt mig det som en tjenesteforseelse - at gå ind på blokken her, fordi han mener, at der er en sammenhæng mellem begivenhederne og det forhold, at Atleten med Chrysantemum [coded clearence] har figureret her på hjemmesiden, ligesom Konsulen selv har været afbildet med Chrysantemum [partly coded clearence] i sin hovedbeklædning. Specielt det sidste er han meget oprørt over. ” - Og jeg, som altid går med silkebånd!”, som han sagde - og dermed hentydede til den grå bowler, som han købte på udsalg i "Damernes Magasin" i velmagtsårene efter krigen...
(Ikke desto mindre er jeg dybt taknemlig for Brogårds gode råd om, at jeg skulle oprette mig med mit rigtige navn her på blokken. Tænk, hvis jeg havde lokket som "Westergaard"!).
Når jeg alligevel går ind – i smug - på blokken i nat, så skyldes det, at jeg ser, at der er hilsener fra - og til - Fru Fogemann, min gamle veninde fra Dansk Vandrerlaug. Så må jeg altså lige gå ind - koste, hvad det koste vil! - for minderne altså bare v æ l t e r frem…!
Jeg kommer til at tænke på den gamle sang:
”Når Staehren fløjter,
står Marianne på skøjter…”
(Den kan Brogård synge med på!)
- Ja, vi havde nogle PRAGTfulde aftener omkring lejrbålet! Og der er taget dejlige billeder af os sammen, hvor fjernelse af røde øjne og smildæmper var sat til, og hvor vi rigtig hygger os - på vores egen måde!
Men snobrød var Fru F nu ikke god til. Hun snakkede for meget - med vores tambourmajor, Fru Madsen - så brødene brændte på! Af hensyn til sit brystmål skulle Fru Madsen altid sidde i en afstand af mindst 2 meter fra lejrbålet. Det havde lejrchefen bestemt en dag, han tilfældigt kom forbi sidst på formiddagen og afdækkede risikoen. Vi målte op hver aften. Afstanden altså. (- Det andet havde vi ikke målebånd nok til!).
Pludselig en dag fandt Fru Fogemann en mand, som ingen havde fundet før, og - vups! - så var hun gift med hus og muldvarpe i Målev. Nu døjer hun meget i morgentrafikken...
Østergaard
[Aage kalder Kloge: Giraffen går med træben i dag!]
Bogota, Colombia.
Sikkerhed, seguridad, sikkerhed, seguridad. Ord man ofte hôrer her i byen. Selv om prâsident Uribe nu har ryddet op i seks aar, er byen stadig lidt flosset i kanten og sârdeles farlig i de sydlige forstâder. Men her i den nordlige del og inde i centrum er det saamând ikke farligere at gaa rundt end paa Vesterbrogade i Kôbenhavn. Og her er absolut mere charmerende!
Bogota er er herlig og yderst interessant by. Tonsvis af museer, kulturelle hôjdepunkter, universiteter og lâkre cafeer. Colombianerne er sofistikerede som italienere, nysgerrige som jyske gadespejlsmadammer og intelligente som Limhamsboere.
Det regner og tordner hver dag - til gengâld har vi ikke set noget til den ellers saa berômte sne ;-)
Saa deeeet.
Her er billeder fra Botero-museet og Bogota generelt.
Adios amigos dice el dotcom en Bogota!
Quito, Ecuador.
Mens det träkker op til konflikt eller maaske endda ligefrem krig mellem Ecuador/Venezuela og saa Colombia, sidder vi her i yderst fredelige Quito og fölger med i den noget tilspidsede situation. Der synes nu ikke at väre nogen ko paa isen umiddelbart, men gad vide hvad det ender med. Der skrives ogsaa i de danske medier om situationen, men her i Ecuador fylder det alt.
Naa, men alt er vel her. Dette land er det rene oplevelses-guld. My-my!
Besóg i hójtliggende bjerglandsbyer, spise frokost hos en lille familie langt fanden i vold oppe i taageindhyldede bjerge. De vildeste köreture paa kanten af og imellem vulkaner paa rad. Bortskyllede veje der live foran os blir repareret af kvinder, mänd og börn fra närliggende landsbyer. Omveje konstant. Som den äldre koreaner vi fulgtes med tört konstaterede ved endnu en omvej. " A detour from the detour!"
I overmorgen tar vi til Bogota i Colombia, hvis de da ikke til den tid har lukket af for fly fra netop Ecuador :-)
Billeder fra bjergene og Quito.
Latacunga, Ecuador.
Denne by, Latacunga, er tre gange i lóbet af de seneste 200 aar blevet udslettet af lavaströmme og aske fra den närliggende vulkan, Cotopaxi.
Har I nogen sinde set filmen 'Joe og Vulkanen' med Tom Hanks og Meg Ryan? Hvis dette er tilfäldet ved I hvorfor dotcommen ville op paa Cotopaxi idag og hvad der skulle ofres til vulkanguden ved at kaste (host-host) ned i krateret. Byens borgmester lovede byens nögler, hvis det lykkedes.
Skiderikken er 5900 m hój. Vi naaede nu kun op til 4800 m. Ikke at vi ville (läs: kunne) gaa efter toppen, men ved basecamps 4800 m begyndte det at sne og lyne og taagen nedsatte sigtbarheden til nogle faa meter. Saa blev Guide-Guillermo og os andre enige om at gaa nedad igen til 4500 og derfra tage jeepen hjem :-) ....men altsaa de sölle 300 meters stigning vi kravlede opad i den hójde er omtrent det haardeste dotcommen har prövet. El Fyffero pyffero!
Ok, vejret var daarligt idag, men saadan her ser Cotopaxi ud i godt vejr:
Overskriften? Udsagn fra Anne-Marie, da vi gik paa gaden her i Latacunga. Jeg taenkte godt nok: "Njaaa ka det nu os' pas'?"....indtil jeg saa posen med ferskner i hendes haand. Men hvorfor skulle de glo pa dem heller?? Dont get it...hmm...
Til sidst et billede af en mand med sin leguan og en han-skarabä!! Igos!
:
Cuenca, Ecuador
Jamen, hvor er det godt at hoere at Hr Henriksen er blevet truet med sin afsked. Denne dobbeltagent af allermest hviderussiske slags.
I kan ligesaa godt faa det at vide med det samme: Ecuador er stedet at tage hen. Eksotisk, smukt ad H til, Andesbjerge, läkre byer, regnskov, god mad, billigt alt muligt og relativt sikkert, selv for naesten ägte skraldespanske blondiner som os. Hallójsa, her kan bRaNdSboRg.CoM med paahäng godt lide at väre.
Og denne hersens by, Cuenca er een af perlerne. Den gamle bydel er bygget ovenpaa inca/canaresbygninger af de spanske conquistadores i midten af det 16. aarhundrede. Beliggende i 2500 m hójde og beskyttet af UNESCO i 1999. Og naesten ingen turister (i modsaetning til storebror-byen Cuzcu i Peru).
Som vores guide spurgte os idag paa vej ud mod Ingapirca, som er Ecuadors svar paa Machu Picchu: Hvorfor valgte I Ecuador? Bortset fra paa Galapagos ser man ikke de store turistsvärme her.
I morgen tager vi bussen igen, nu mod nord. Til byen Latacunga, hvor vi skal paa vulkaner!
Cuenca, Ecuador.
Efter en dags aklimatisering i flodbyen Guayaquil nede i lavlandet, er vi atter i höjderne - i byen Cuenca, som er et fremragende sted at väre.
Men sikke en tur herop. I stedet for de planlagte 3,5 timer tog det syv! Ecuador er ligesom Bolivia ramt af heftig regn, saa vi maatte udenom oversvömmede veje, byer, huse og bananplantager. Flere gange var vejen bogstaveligt vasket vaek og vi bussen holdt stille i timevis.
To maader kunne man underholde sig paa i de syv timer. Enten kunne man fölge med i den sädvanlige piratkopierede action-dvd-film, eller osse kunne man lytte til ham manden, der sad to räkker bag os. Han fik ca. hvert kvarter en slags nyseanfald, som löd saadan her: Fidjii-fidjii-fidjii-fidjii-fidjii-fidjii! Derefter fulgte et raab: AAARRRSSAAARR!! Under "AAARRRSSAARR" stampede han i gulvet med födderne. ....Meget underholdende!!!
But now we are here...in Xanadu!
Tak for hilsnerne, FOGEMANN, godt at höre fra dig!! Nu skal I jo snart ud at rejse osse!! :-) Hils Kenny Rogers og Rebekka!!
